Få styr på dine ESG-rapporteringskrav

I 2024 skete der en markant ændring for mange virksomheder i EU, da nye ESG-rapporteringskrav trådte i kraft.

Store virksomheder med mere end 500 ansatte skal fra begyndelsen af regnskabsåret 2024 begynde at opfylde nye ESG-rapporteringskrav (miljø, sociale forhold og ledelse).

Dette påvirkede cirka 11.700 store virksomheder og koncerner – med flere i de kommende år. Disse ændringer kommer som en del af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som trådte i kraft den 5. januar 2023.

De nye ESG-rapporteringsregler (miljø, sociale forhold og ledelse) vil kræve, at berørte virksomheder i EU offentliggør data om deres påvirkning og præstation relateret til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.

I dette indlæg ser vi nærmere på:

• Baggrunden for CSRD og ESG-rapportering
• Kravene til ESG-rapportering
• Hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering

KAPITEL 1

Baggrunden for CSRD og ESG-rapportering

CSR-direktivet sigter mod at sætte en stopper for inkonsekvent rapportering og greenwashing i EU.

Tidligere har der været en mærkbar mangel på fælles standarder og minimumskrav til ESG-rapportering. Virksomheder har mere eller mindre selv kunne definere, hvad der betragtes som »bæredygtigt«. Ikke overraskende har dette resulteret i et inkonsistent og lettere kaotisk rapporteringspraksis.

Men for nylig har mange sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af ESG-rapportering og kvaliteten af de indrapporterede data. Beskyldninger om »greenwashing« har haft alvorlige konsekvenser for virksomheder, der vildleder folk ved falskt at sælge produkter som »grønne« eller »miljøvenlige«.

For eksempel blev Austrian Airlines AG – et datterselskab af Lufthansa-koncernen – i 2023 fundet skyldig i vildledende reklame af en østrigsk handelsdomstol. Der blev ført til grund, at virksomheden havde anvendt vildledende markedsføringspåstande i 2022 om, at flyvninger mellem Wien og Venedig ville blive foretaget med 100% bæredygtigt flybrændstof (SAF) – men i virkeligheden vat kun var 5% af brændstoffet fra vedvarende ressourcer.

Ifølge Dr. Barbara Bauer, advokat ved Foreningen for Forbrugerinformation (Verein für Konsumenteninformation), »er det på nuværende tidspunkt ikke teknisk muligt at operere CO2-neutrale flyvninger med 100% SAF«.

CSR-direktivet indfører mere detaljerede rapporteringskrav for at hjælpe virksomheder med bedre at styre og måle ESG-relaterede risici. Ved at tvinge flere virksomheder til at være offentligt ansvarlige for deres påvirkning af miljøet, menneskerettigheder og sociale standarder, sigter det nye direktiv mod at stoppe greenwashing.

CSRD er en udvidelse af Non-Financial Reporting Directive (NFRD). NFRD blev indført som en del af EU’s strategi for at fremme virksomhedernes sociale ansvar. Det nye direktiv kræver, at alle store virksomheder – uanset om de er børsnoterede eller ej – offentligt redegør for deres påvirkning af mennesker og miljø.

Omkring 11.700 virksomheder i EU har været påvirket af NFRD. Dette antal vil nu blive øget til omkring 50.000 virksomheder – disse vil skulle forholde sig til kravene i den nye CSRD.

Virksomheder, som opererer fra andre lande, men som har betydelig tilstedeværelse i EU (med en omsætning på mere end 150 millioner euro i EU) eller med værdipapirer noteret på et reguleret EU-marked vil også være underlagt de nye regler.

Lignende regler at notere sig:

CSRD supplerer flere eksisterende regler. For eksempel understøtter den EU’s Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som gælder for virksomheder, som opererer på det finansielle marked. Den har også meget til fælles med den internationale Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD), som er en obligatorisk ramme, der allerede er implementeret i EU, Canada, Sydafrika, Japan, Singapore og Sydafrika.

New Zealand og Storbritannien har annonceret, at de vil gøre det obligatorisk at offentliggøre klimarisikoinformation i overensstemmelse med TCFD inden 2023 og 2025.

Bemærk, at TCFD er blevet opløst pr. november 2023, hvor International Financial Reporting Standards (IFRS) Foundation har overtaget dets ansvarsområde.

I USA vil Security and Exchange Commissions (SEC) foreslåede klimarelaterede oplysningsregel betyde, at virksomheder skal levere visse data, herunder emissioner og miljørisici til investorer.

KAPITEL 2

CSRD-rapporteringskrav

Selvom ikke alle virksomheder er direkte påvirket af ovenstående krav og datoer, har de nye krav potentiale til at påvirke hele værdikæden i en organisation, herunder selv de mindste virksomheder. Der vil være stigende krav til leverandører om at levere ESG-data til store organisationer.

For at overholde rapporteringskravene i CSRD skal du overholde oplysningskravene og datapunkterne i European Sustainability Reporting Standards (ESRS). ESRS-standarderne blev offentliggjort i juli 2023 og kan vedtages af alle virksomheder, der er underlagt CSRD.

5 krav din virksomhed skal opfylde:

• Miljømæssige eksempler: Præstationer relateret til klimaændringer, cirkulær økonomi og forurening samt krav om større gennemsigtighed i relation til hvordan du adresserer tab af biodiversitet og reduktioner i ressource- og vandforbrug.
• Sociale eksempler: Behandling af medarbejdere gennem hele værdikæden samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
• Eksempler på virksomhedsledelse: Politikker for forretningsadfærd – herunder forebyggelse af korruption og bestikkelse, styring af leverandørrelationer, lobbyvirksomhed og betalingspraksis.
• Gennem konceptet »dobbelt væsentlighed« skal du inkludere både interne påvirkninger (organisationens præstation og position) samt eksterne påvirkninger (eksterne påvirkninger på samfund og miljø).
• Derudover, for at forbedre kvaliteten, pålideligheden og sandfærdigheden af de offentliggjorte oplysninger, kræves det, at de rapporterede data revideres af en tredjepart.

KAPITEL 3

Elementerne i ESG

Lad os se på, hvad hvert »bogstav« dækker. Kan du se nogen overlapning med dine nuværende aktiviteter?

Områder relateret til »miljø«:

• Klimaændringer og drivhusgasemissioner
• Klimarisici
• Forurening
• Vand og maritime ressourcer
• Biodiversitet
• Grøn vækst, ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi

Traditionelt relaterer miljøfaktorer sig til ressourceforbrug, klimaændringer, energiforbrug, affaldshåndtering og andre fysiske samt miljømæssige udfordringer og muligheder.

Meget af ovenstående er baseret på Green House Gas Protocols (GHG) Corporate Standard, som klassificerer en virksomheds GHG-emissioner i 3 »scopes«.

Scope 1: Direkte emissioner fra ejede eller kontrollerede kilder
Scope 2: Indirekte emissioner fra købt elektricitet
Scope 3: Indirekte emissioner, der forekommer i værdikæden af den rapporterende virksomhed

I dag står vi over for et bredere miljøperspektiv. Investorer og andre interessenter leder efter information om mere end emissionsstatus og reduktionsmål, og derfor vil virksomheder også begynde at rapportere om mere end det absolutte minimum af data vedrørende forretningsrejser, affald og logistik.

Gennem CSRD vil yderligere data såsom forsyningskædeemissioner (scope 3), klimarisici og dekarboniseringsplaner blive obligatoriske. De nye regler vil også kræve, at din organisation tager en proaktiv tilgang til rapportering om data relateret til vækstmuligheder i den grønne omstilling. Dette kan omfatte vedvarende energi, lavemissionsløsninger, cirkulære forretningsmodeller, »grønne« produkter, tjenester og teknologi. Et andet voksende fokus er på klima- og naturrelaterede risici, såsom biodiversitet.

Områder relateret til »sociale forhold«:

• Menneskerettigheder
• Lighed, mangfoldighed og inklusion
• Sundhed og sikkerhed
• Arbejdere i værdikæden
• Berørte samfund
• Forbrugere og slutbrugere

Sociale spørgsmål dækker mange temaer og har traditionelt tiltrukket mindre opmærksomhed end miljøfaktorer. Men efterhånden som vi ser en stigning i regler og rammer, der fokuserer på menneskerettigheder, er der også voksende interesse for forretningsmodeller, der er centreret om social påvirkning.

Emner som sundhed, sikkerhed, lighed og muligheder har været reguleret ved lov i årtier. Derfor virker det ofte lettere for virksomheder at overholde rapporteringskrav om risikovurderinger, hændelser, ulykker, sygefravær og mangfoldighed.

I de senere år har der været et øget fokus på virksomheders påvirkning af menneskerettigheder, hvilket har resulteret i et voksende antal love og regler. I 2015 var Storbritannien pionér med Modern Slavery Act. Australien, Frankrig, Tyskland, Holland og Norge er fulgt efter i de seneste år.

I februar 2022 offentliggjorde Europa-Kommissionen sit forslag til et Corporate Sustainability Due Diligence Directive. Formålet er at fremme virksomheders respekt for menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold inden for deres aktiviteter og værdikæder.

Områder relateret til »ledelse«:

• Væsentlighedsanalyse
• Ledelse, risikostyring og intern kontrol
• Overvågning af forsyningskæden
• Forretningsadfærd, ansvarlig forretningspraksis, etik, antikorruption og fair aflønning af medarbejdere
• Korruptionsrisici

Traditionel virksomhedsledelse handlet om emner, der er grundlæggende for at sikre rimelig kontrol i en virksomhed – såsom bestikkelse, korruption, indkøbspraksis, ligebehandling, bestyrelsessammensætning og uafhængighed, incitamentsstruktur og risikostyringssystem samt intern kontrol.

Med de nye regler skal organisationer nu bedre forstå disses væsentlighed. En kritisk succesfaktor her er at få et overblik over virksomhedens ESG-risici. For eksempel er arbejdsforhold og energiforbrug mere relevante som høje risici for en producent end for et advokatfirma. For virksomheder i sundhedssektoren kan databeskyttelse og farligt affald være områderne med højest ESG-risiko.

KAPITEL 4

Hvordan kommer du i gang med ESG-rapportering?

Som mange organisationer sidder du måske tilbage med spørgsmålet: hvordan kommer jeg i gang med ESG-rapportering?

Undersøgelser har vist, at der er enorme forskelle mellem virksomheders CSR-rapporter – dette både i kvalitet og indhold. Mange har kritiske huller, mange har ikke et system eller en proces for rapportering overhovedet og mange ser det bare arbejdet som noget, der skal krydses af på en liste.

Med de nye krav listet ovenfor kan du føle dig overvældet af at skulle håndtere ESG oven i dine eksisterende EHS- og forretningsansvar.

Men de gode nyheder er, at for EHS-fagfolk er compliance og rapporteringsstandarder en del af de daglige opgaver. For eksempel er sporing, rapportering og overvågning af nærved-hændelser, hændelser, ulykker, emissioner og risikovurderinger nødvendige foranstaltninger, der vil gavne enhver ESG-strategi.

Vi anerkender, at ESG-rapportering præsenterer tekniske, operationelle og kulturelle udfordringer for mange. Nøglen til succes er at bygge bro mellem EHS-afdelingen og andre interne enheder, såsom bæredygtighed, finansteams, IT og HR. Ved at bringe forskellige teams sammen er chancerne, at du allerede har en masse data, som du kan genbruge og forbedre, når du rapporterer om ESG.

Forbind ESG og EHS og start med det, du allerede gør

ESG = miljø, sociale forhold, ledelse

EHS = miljø, sundhed sikkerhed

Ser du forbindelsen?

Hvis din virksomhed allerede arbejder med EHS, arbejdsmiljø og/eller bæredygtighed, er du godt på vej. Nogle af fokusområderne kan endda være velkendte for dig. Mange virksomheder gør allerede ting, der faktisk relaterer sig til ESG i en eller anden grad. Dette kan være aspekter, du er opmærksom på og har brug for at foretage justeringer og forbedringer af. Men det kan også være ting, du måske ikke har indset er en del af ESG-arbejdet.

Se hvordan du kan samle alle ESG- og EHS-indsatser under ét område

Vores top 3 tips til at komme i gang med ESG-rapportering:

• Start med »hvorfor« – hvorfor lave ESG-rapportering? Selvfølgelig gør du det i høj grad for at overholde reglerne – og vi bør ikke undlade det incitament. Men CSRD er ikke kun designet til at pålægge os flere regler. Det er også designet til at hjælpe os med at manøvrere gennem de muligheder, der ligger i ESG. Med data og rapportering fremviser vi ikke kun ting eksternt, men vi lærer også internt noget om, hvad der går godt, hvor vi har brug for at forbedre os samt noget om de muligheder, der ligger forude. Derfor bør det første, du gør, være at beslutte hvad du vil have ud af din ESG-rapportering internt, og hvad det kræver. Hvis du forstår, hvad der betyder mest for din organisation, kan du lettere identificere, hvilke målinger og indikatorer, der er mest relevante og kritiske for dig og så starte der.
• Involvér relevante personer og teams. Sørg for at involvere relevante personer og afdelinger og indsamle eksisterende data om miljøpåvirkning, medarbejderengagement og procesoverholdelse. Chancerne er, at du allerede har en masse data, der kan være værdifuldt input til din ESG-strategi og mål.
• Opbyg intern viden og øg engagementet hos de ansatte. Det er afgørende at opbygge engagement, forståelse og støtte internt. Mens bæredygtighed synes at være på alles læber, skal du være opmærksom på og arbejde for at lukke kløften mellem dine kollegers forståelse af de forskellige termer og emner under ESG-paraplyen. Kun hvis de forstår hvad de skal bidrage med samt hvorfor de bør bidrage kan de bidrage til arbejdet på den bedst mulige måde.

KAPITEL 5

Konklusion

Dette blogindlæg har givet dig et meget bredt overblik over, hvilke krav din virksomhed skal opfylde, hvis du er baseret i EU eller har betydelige forretningsinteresser der.

Der er mange informationer at tage ind, mange termer, akronymer og forkortelser at forstå – og det er før du overhovedet kommer til selve rapporteringsaspektet!

ESG-rapportering behøver ikke at være en overvældende oplevelse. Hos EcoOnline har vi betydelig erfaring med at hjælpe virksomheder som din med nøjagtigt at rapportere om deres klimapåvirkning, hvor vores software hjælper dig med at forblive compliant med alle større direktiver.

Hvis du vil lære om, hvordan du kan udnytte dine eksisterende EHS-rapporteringspraksisser til at understøtte ESG-rapportering, så begynd med at læse vores guide omkring hvordan du tester din miljødata i henhold til EU-CSRD.